OM DJØF MED LØGN II

DJØF MED LØGN II - ET SHOW OM VORES ABSURDE ARBEJDSLIV!
Efter comedy-succesen Djøf med Løg(n) skabte Per Helge endnu et show om vores absurde arbejdsliv. Denne gang handler det om medarbejderne: Hverdagens helte, som forgæves forsøger at passe deres arbejde, mens flodbølgen af holistiske kompetenceplatforme og virtuelle trivselsforløb ruller ud over organisationen. Men som også selv bidrager til absurditeten, når de gang på gang vælger at implementere ledelsens visioner med udgangspunkt i den klassiske forandringsstrategi: “Vi gør som vi plejer.” 

Djøf med Løgn II handler om hvad der sker, den dag medarbejderne får nok af topledelsens managementfloskler, mellemledernes ubeslutsomhed og den uendelige konflikt om underskuddet i kaffekassen og beslutter sig for at tage sagen i egen hånd.

Showet har spillet for sidste gang på teatrene, men kan stadig bookes til konferencer, medarbejderarrangementer,  julefrokoster m.v. Information om booking her.

Politiken - ”Per Helge Sørensen nagler den, rent ud sagt”
Jyllands Posten - ”løfter sig op over det sædvanlige navnepilleri og beskæftiger sig med de gruopvækkende kaskader af ordgylle og forkromede plusord, der suger kraften ud af medarbejderne”
Kultunaut - “Per Helge Sørensen har et utroligt nærvær på scenen og holder ene mand alle 650 mennesker i sin hule hånd med pejlemærker, workshops, styregrupper, indsatsområder, implementering og strategi, og det hele rammer plet.”
Forbrugermania - ”oplagt underholdning for store virksomheder, kommunale enheder og statslige grupperinger”
Teater 1 - ”stærkt underholdende, intellektuelt overlegent show”